Om Charlotte Norby

Charlotte Norby

En grundværdi i mit arbejde er at hjælpe den enkelte til at leve et fuldt og meningsfuldt liv med afsæt i egne værdier og mål i tilværelsen. Jeg er optaget af at igangsætte forandring – og udvikling. Det ser jeg som en proces over tid fremfor end en hurtig løsning – et quick fix -der ikke holder på den lange bane. Det er vigtigt for mig at gå ydmyg til opgaven og møde individet, gruppen eller virksomheden lyttende og med åbenhed og nysgerrighed, så ethvert forløb kan blive individuelt tilrettelagt og skræddersyet efter behov.

Jeg er uddannet psykolog i 2002, autoriseret og specialist i psykoterapi. Inden jeg gik den akademiske vej arbejdede jeg i den finansielle sektor, indtil jeg besluttede mig for at ændre mit arbejdsliv 180 grader.

Jeg har en række efteruddannelser bag mig både indenfor og udenfor psykologien, blandt andet en bestyrelsesuddannelse og en lederuddannelse. Jeg stiftede i 2006 det klinikfællesskab jeg er en del af, er tilknyttet underviser på Dansk Center for Mindfulness og har indgået et tæt samarbejde med Camilla Marcinkowski, ejer af CAMA MIND, hvor vi tilbyder mindfulness og mental træning i virksomheder. Jeg har erfaring indenfor kræftområdet, revaliderings- og beskæftigelsesområdet samarbejder med alle de større forsikringsselskaber og er med i Forsvarets netværk af privatpraktiserende psykologer.

Personligt har jeg trænet mindfulness i godt 15 år, hvilket har skabt stor positiv forandring i mit liv. De seneste år har jeg haft et ønske om at formidle det, jeg har lært og trænet til de mennesker, jeg arbejder med. Og jeg har mere og mere fokus på mindfulness og implementering af mindfulnessbåde i individuelle forløb og i gruppeforløb. Ofte koblet med personlig sparring og personligt arbejde.

Jeg er bredt uddannet og velfunderet i forskellige terapeutiske retninger. Det gør, at jeg kan arbejde integrativt, altså på forskellige niveauer: kognitivt, kropsligt og relationelt samt tilrettelægge forløb tilpasset den enkelte klient, gruppe eller virksomhed.

Min erfaring

Jeg har erfaring indenfor kræftområdet, revaliderings- og beskæftigelsesområdet samarbejder med alle de større forsikringsselskaber, er med i Forsvarets netværk af privatpraktiserende psykologer. Jeg har haft privat praksis siden 2004 og stiftede i 2006 klinikfællesskabet Psykologerne på Frederiksbjerg.

Før jeg blev psykolog arbejde jeg i den finansielle sektor og bestrider i dag en bestyrelsespost i en privat virksomhed.

 

Videreuddannelser af længere varighed

2021 : Stifinder Lederuddannelse, www.stifinder.com

2017: MBSR Mindfulness underviser – Dansk Center for Mindfulness, Klinisk Institut, Aarhus Universitet.

2015: EMDR (eye movement desensitisation and reprocessing), EMDR institute, København.

2014: Bestyrelsesuddannelsen Strategic Board Room, Board Governance, Ålborg.

2012: EFT (Emotionally Focused Therapy Training), externship program, Sue Johnson& George Faller, Ackerman Institute for the family, New York, USA.

2011: Specialist i psykoterapi, voksne, Dansk Psykolog Forening.

2011: Psykoterapeutisk Kompetence Udvikling – Institut for Integral Psykologi, Hørning.

2007: Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi / Stressreduktion, Trin 1, KognitivGruppen.

2006: Relations Fokuseret Terapi målrettet par – familier og grupper – 2 årig efteruddannelse, Center for Relations Fokuseret Terapi, Det Danse Imago Institut, København

2006: Mindfulness og nærværstræning for psykologer -Institut for Integral Psykologi, Hørning.

2006: Kursus i kognitiv terapi – Voksenområdet, 1 – årig efteruddannelse, Kognitiv Terapi Center Aarhus.

2006: Autorisation af Psykolognævnet, Dansk Psykolog Forening, nr. 90100 – 1670.

2004: Kognitiv behandling af angst og depression, Dansk Psykolog Forening, København.

2004 : Systemisk strukturel familieterapi, basisåret, Familieterapeutisk Center, Ålborg.