Mindfulness

At træne mindfulness er at træne mental sundhed

Mindfulness kursus med løbende opstart

At træne mindfulness er at træne mental sundhed. Det er en træning i at være tilstede i nuet, øge fuld opmærksomhed, nærvær, rummelighed, selvregulering og evnen til at skabe ro i en turbulent hverdag.

Vi kan i dagligdagen have en tendens til at tænke, gøre og “udsætte” os for mange forskellige udefrakommende stimuli. Dermed kan vi opleve os stressede og ikke tilstede i vores liv.

Det er almen menneskeligt, at vi kan have en tendens til enten at leve i fremtiden eller i fortiden. Når vi lægger planer, drømmer om forandringer, stræber efter noget andet eller bekymre os over noget, der kan ske, skaber vores tanker unødig bekymring, stress og angst. Når vi grubler overfortiden, bebrejder os selv eller andre fordi ting er gået, som de er gået, kan vi blive triste og depressive.

Når vi praktiserer mindfulness træner vi os selv i at være tilstede i nuet, uanset om det føles rart eller ej. Vi træner at kunne rumme os selv og vågne op til det liv der er lige nu. Når vi bliver opmærksomme på at vi ikke er i nuet, øver vi os i at vende tilbage til nuet, med en venlig og accepterende holdning til os selv. Vi kan komme til stede i nuet ved at lytte, se, mærke, dufte, smage og have opmærksomhed på åndedrættet. Vi kan også begynde at opleve, hvilke tanker der opstået. Tanker som ofte er automatiserede og ikke virkelige, og som ikke har noget at gøre med nuet – men som alligevel dikterer vores følelser og handlinger.

Få kortlagt tankeprocesser

Mindfulness i gruppe

Et kortere træningsforløb i gruppe, som udbydes til dig eller jer der har et ønske om at blive introduceret til mindfulness. Der kræves ingen forudgående kendskab til mindfulness.

Forløbet udbydes løbende i klinikken.

Du er også velkommen til selv at skabe en gruppe f.eks på den arbejdsplads og vi kan i fællesskab tilrettelægge et forløb målerettet til jer.

Formen vil veksle mellem korte oplæg, meditationer, lettere stræk og erfaringsudvekling i gruppen.

Forløbet vil typisk være 5 mødegange af 2 1/2 time og der skal påregnes hjemmearbejde mellem mødegangene.

Få kortlagt tankeprocesser

MBSR forløb

MBSR er en forkortelse af mindfulness baseret stressreduktion. Det er et videnskabeligt og forskningsbaseret otte -ugers program der forbedre mentalt sundhed, forebygger og helbreder stress og depression og en række andre lidelse.

Forløbet er udviklet af læge, ph.d. Jon Kabat Zinn, Center for Mindfulness, Massachusetts University´s Medical Center i 1979 og der har været forsket en masse i det.

Formen vil veksle mellem korte oplæg, meditationer, lettere stræk og erfaringsudvekling i gruppen.

VI mødes henover 8 uger 2 1/2 time pr. gang og har desuden en enkelt hel dag sammen.

Få kortlagt tankeprocesser

Individuel introduktion

Når vi arbejder i individuelle forløb vil jeg ofte – og i samråd med dig introducerer dig for tanker omkring mindfulness og øvelser, hvis vi vurderer det relevant for forløbet.

Det kan være en måde, vi kan arbejde på i forhold til at lære at acceptere vanskelige tanker og følelser og herigennem forholde sig til dem. Det er en træning i, at undgå at reagere blindt på sine tanker og følelser og falde i en ond cirkel.

Omfang efter aftale.