Specialer

Gennem mit mangeårige virke som psykolog (uddannet fra Aarhus Universitet i 2002), har jeg arbejdet indenfor kræftområdet, revalideringsområdet og som selvstændig psykolog tilknyttet forskellige forsikringsselskaber og er en del Forsvarets Netværk af psykologer.

Jeg har tidligere arbejdet i den finansielle sektor og laver idag bestyrelsesarbejde i en privat virksomhed. Gennem årene har jeg fordybet og specialiceret mig i forskellige områder.

Grundlæggende er det mit ønske at få skabt et rum, der er trygt og dynamisk, og hvor samtalen frit kan udfolde sig. Jeg ønsker, at samtalen skal bære præg af nærvær, ekspertise og engagement.

Det er vigtigt for mig, at der tages udgangspunkt i den enkelte, hvorfor jeg anvender forskellige elementer af forskellige terapeutiske retninger afhængig af, hvem jeg har samtale med.

Stress

Der er mange forskellige forståelser af, hvad stress er, fordi det kan have forskellige årsager og udarte sig på vidt forskellig vis. Stress kan være en positiv ting og medvirke til, at vi yder det optimale i en præstationssituation. Stress bliver negativt, når krop og psyke er overbelastet i en lang periode. Den tilstand kan få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser og føre til udbrændthed, angst og depression.

Ved stress er der tale om både fysiske og psykiske symptomer. Kroppen kan reagere med hjertebanken, tør mund, søvnbesvær, sved og generel anspændthed i muskler. Det fører til træthed, forvirring, koncentrationsproblemer, tågesyn, muskelsmerter, kvalme og smerter omkring hjertet. I det daglige liv kan stress føre til mange sygemeldinger, konflikter på arbejdspladsen eller i hjemmet, lav effektivitet i forhold til at løse konkrete opgaver og i sidste ende udbrændthed.

Gennem et stressforløb vil jeg hjælpe dig med at få reduceret dine symptomer. Vi vil arbejde med årsagerne til din stress, dine stress-signaler og med hvordan du kommer videre. Og vi vil se på, hvad der er henholdsvis ydre og indre årsager til din stress.

Angst

Frygt eller angst er en naturlig følelse. Vi får den allesammen, når vi står i en situation, der kan være farlig. Angstfølelsen bliver usund, når den bliver for udtalt og kommer til at styre ting i dagligdagen for eksempel ved, at vi begynder at undgå ting.

Angst består af fire komponenter: tanker, følelser, krops- eller sanselige fornemmelser og typisk undvigelsesadfærd. Der findes ikke nogen klokkeklar forklaring på angstens opståen. Men undersøgelser tyder på, at angsten opstår i et samspil mellem forskellige faktorer, hvor både biologiske, psykologiske og sociale faktorer spiller sammen.

Vi skelner mellem forskellig angsttilstande: Panikangst, der opstår uventet og voldsomt – ofte på baggrund af længere tids stress. Agorafobi er angsten for aktiviteter udenfor hjemmet – at køre med bus, flyve eller befinde sig steder med mange mennesker. Generaliseret angst – overdreven bekymring for mindre hverdagsbegivenheder. Socialfobi er kendetegnet ved en angstfølelse i samvær med andre mennesker. Tvangstilstande er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker og / eller handlinger.

Når jeg arbejder med angsttilstande arbejder jeg både med det kognitive (tankerne), kroppen (via mindfulness øvelser) og adfærdsøvelser, hvor vi arbejder med at ændre en uhensigtsmæssig adfærd til en mere frugtbar og hensigtsmæssig adfærd. Målet er at skabe en hensigtsmæssig balance i livet.

Depression

En depression kan ramme pludseligt eller komme snigende over tid. Og den kan variere meget – fra en lettere til en meget svær depression. Hvis du oplever søvn- og appetitforstyrrelser, koncentrationsbesvær, manglende interesse i ting, du tidligere har engageret dig i, træthed, lavt energiniveau, nedsat sexlyst, nedsat glæde, lavt selvværd og selvbebrejdelser, kan det være tegn på depression.

Der er forskellige årsager til, at vi rammes af depression, og det er vigtigt at holde sig for øje, at depressionen er en tilstand, vi befinder os i. Det betyder heldigvis også, at vi kan komme ud igen.

Gennem samtaler kan vi arbejde med at omstrukturere dine tanker og handlinger, øge selvværdet og måske arbejde med den bagvedliggende årsag til depressionen. Dét er vejen til genfinde livsglæden og livskvaliteteten.

Sorg

Sorgens følelser er mangfoldige og kan både indeholde vrede, frustration og til tider lettelse. Det kan være følelser, vi synes er upassende i situationen, og derfor kan de være ekstra svære at dele med de nærmeste. Vi reagerer alle forskelligt, når vi har mistet og sørger, og der er ikke en rigtig eller forkert måde at håndtere sin sorg på. Hverken når det gælder, hvem man har mistet, varigheden eller intensiteten af sorgen.

Det kan til tider være svært at lade sorgen udfolde sig i det nærmeste netværk. Det kan der være mange årsager til. Nogle gange kan de nærmeste ikke rumme eller forstå sorgen og savnet, og man kan føle sig meget alene med tabet. Andre gange kan det være svært at dele de blandede følelser omkring et dødsfald med de nærmeste.

Jeg tilbyder et samtalerum, hvor du kan sætte ord på de tanker og følelser, som det kan være svært at dele med de tætte sociale relationer, der ofte også er i sorg. Det kan føre til en stærk følelse af lettelse at få luft for de tanker, der trænger sig på. .

Chok og krise

Vi skelner typisk mellem to former for kriser: livskrisen og den akutte krise.

Livskrisen opstår over tid og handler typisk om almindelige men store begivenheder i et menneskes liv. Det kan være at blive forældre, at børnene flytter hjemmefra, skilsmisse, jobskifte og mange andre ting. De hører en normal livsudvikling til, men de betyder, at man måske begynder at stille spørgsmål til sin egen eksistens og udvikling. Den akutte krise opstår på baggrund af en pludselig eller voldsom hændelse, hvor vi oplever os truet på livet. Det kalder vi også en traumatisk hændelse.

Et menneske i krise er ofte kendetegnet ved, at det kan give en række både fysiske og psykiske symptomer. Følelser af afmagt, kaos, meningsløshed og chok er almindelige, når krisen opstår. Fysiske symptomer kan vise sig som søvnløshed, koncentrationsbesvær, dårlige spisevaner, hjertebanken og hoved- eller mavesmerter.

Som psykolog er min rolle at lytte, støtte og hjælpe dig til at udholde den svære tid. Jeg kan desuden være med til at skabe et overblik i det, der føles som ét kæmpestort kaos.

PTSD

Posttraumatisk belastningsreaktion – PTSD – er en belastningsreaktion, der opstår som følge af at have været i eller været vidne til en voldsom og traumatisk begivenhed. PTSD kan også opstå som følge af langt tids belastning. Den samme hændelse kan påvirke mennesker vidt forskelligt, og du er ikke selv herre over, hvordan traumatiske oplevelser påvirker dig.

PTSD er kendetegnet ved at den ramte ofte vil genopleve hændelsen med stort ubehag igen og igen som flashbacks eller i drømme – ofte mareridt. Andre vil opleve tankemylder, en følelse af fremmedgørelse, kort lunte, højt stress-niveau, koncentrations- og søvnbesvær, hukommelsessvigt og manglende glæde. Reaktionerne kan opstå både kort og lang tid efter den traumatiske begivenhed.

Ofte vil den PTSD-ramte have en tendens til at undgå situationer, der minder om den ubehagelige oplevelse. Det kan føre til, at man undgår daglige aktiviteter og i sidste ende til isolation..

Når jeg arbejder med PTSD-ramte er det med stor respekt for det enkelte menneske. Jeg tilrettelægger altid forløbet individuelt, og det kan indeholde såvel mindfulnessøvelser som kognitiv terapi og EMDR.

Personlig udvikling

Ofte udspringer personlige udvikling af en livskrise, hvor vi stiller os selv en række eksistentielle spørgsmål. Når vi begynder at stille de dybere spørgsmål til vores tilværelse og vores egen eksistens, opstår der ofte tanker om livet, døden og meningen med tilværelsen. Lever jeg det liv, jeg ønsker? Hvad er min livsopgave? Hvad drømmer jeg om for fremtiden? dig.

Processen kan være med til at rykke noget på dit indre personlige plan, så du kommer til at leve mere bevidst i forhold til dig selv og dine omgivelser.

Ofte vil den PTSD-ramte have en tendens til at undgå situationer, der minder om den ubehagelige oplevelse. Det kan føre til, at man undgår daglige aktiviteter og i sidste ende til isolation..

Personlig udvikling handler om at tage stilling til væsentlige ting i tilværelsen, for eksempel valg eller fravalg af arbejde, studie, kæreste, ægtefælle, at skulle leve med en sygdom, at turde realisere drømme eller gøre ting af lyst og ikke af pligt. Når vi arbejder med den slags fundamentale spørgsmål, kan det tit føles som om, vi lever vores liv i et tomrum eller i kaos.

Uden støtte eller input kan arbejdet og processen være svær, og vi kan få følelsen af at “stå i stampe”. Gennem samtalen vil du opleve at få sat tanker i gang, stille spørgsmål, finde svar og få igangsat en proces, som skaber afklaring, indsigt og personlig udvikling.

Mindfulness & MBSR

Mindfulness har sin grundstamme i Buddhismen men er i vesten afkoblet fra det religiøse aspekt. Og her arbejder vi primært med de mere mediative teknikker og metoder.

Et mindfulnessforløb kan være noget for dig, hvis du har et ønske om at arbejde med dig selv, øge din livskvalitet og dit nærvær. Du kan reducere dit stressniveau, skabe rum til at nyde roen og arbejde med en mere venlig og imødekommende indstilling overfor dig selv og andre.

Jeg underviser både grupper i specialtilrettede forløb og i det forskningsbaserede MBSR-program. MBSR står for Mindfulness-baseret stressreduktion, og det er et videnskabeligt otteugers program, der forbedrer mental sundhed, forebygger og helbreder stress og depression og en række andre lidelser.

Forløbet er et træningsforløb for det mentale helbred, der kan trænes på lige fod med det fysiske helbred. Mindfulnesstræning kan øge din evne til at være til stede her og nu. Du bliver mere opmærksom på dine omgivelser og dig selv – og på de ressourcer, du besidder. Dermed kan det hjælpe dig til at håndtere negativitet og spidsbelastninger som for eksempel stress.

Læs mere om Mindfulness her

Alvorlig / livstruende sygdom

Følelser af sorg, kaos, meningsløshed, ensomhed og angst er typiske reaktioner, når alvorlig sygdom rammer. Det kan være svært for såvel den sygdomsramte som de pårørende at håndtere situationen. Vi kan reagere forskelligt på alvorlig sygdom, hvilket kan være til stor frustration for alle parter.

At få en alvorlig eller livstruende sygdom kan få et menneske til at føle, at “tæppet bliver revet væk under én”. I kølvandet på en sådan meddelelse opstår der til tider en række voldsomme reaktioner.

Som syg er der mange ting man skal håndtere på en ny måde:

  • Man skal lære at leve med nedsatte eller bortopererede legemsfunktioner
  • Man kan have mistet sit arbejde som følge af sygdom
  • Man kan stå foran store medicinske behandlinger, eksempelvis kemoterapi eller strålebehandling
  • Måske oplever man, det er meget vigtigt at få en afklaring på sit forhold til mennesker, som man af den ene eller anden grund har dårlig eller ingen kontakt til
  • Hvordan fortæller man sin nærmeste familie, måske sine børn eller ægtefælle, at man er uhelbredelig syg?
Når man er pårørende til et menneske med en alvorlig eller uhelbredelig sygdom, kan det være svært at håndtere situationen optimalt. Sygdommen rammer ikke kun den syge, men hele familien, og ofte forandres rollerne i familien.
  • Vil den syge hele tiden tale om sygdommen – eller slet ikke tale ?
  • Er det som pårørende svært at stille spørgsmål eller at vise egen sorg over at skulle miste?
  • Når den syge langsomt bliver mere og mere syg og skal have mere og mere hjælp, ændrer han/hun karakter?
  • Er der plads til dig og dine følelser omkring det, at dit liv fra nu af ser anderledes ud?

Der er mange ting, som er medvirkende til, at det er svært at være pårørende til en alvorlig syg. Nogle gange forsøger man at beskytte hinanden ved ikke at vise egne bekymringer, og man undgår at stille spørgsmål eller at bringe emner op, der kan gøre den anden ked af det.

Når man beskytter hinanden ved at gå rundt om “den varme grød”, kan det medvirke til en række misforståelser, frustrationer og fastlåshed i en i forvejen svær tid. Omvendt kan det være grænseoverskridende og uden respekt for den syge at tale om og forsøge at lave om på en families måde at være og leve sammen i den sidste tid, man har hinanden.

Det er vigtigt at finde en balance, hvor man udtrykker respekt, forståelse og rummelighed. En psykolog kan være med til at skabe et “rum”, hvor der for en tid er plads til de tanker og følelser, som i hverdagen skubbes i baggrunden.

Humørsvingninger / tristhed

I perioder kan livet være præget af, at man er i en sindsstemning, der er præget af tristhed og nedtrykthed. Man kan også have store og pludselige humørsvingninger fra at være glad og tilfreds til at være gal, ked af det eller nedtrykt.

Det er naturligt, at vi har humørsvingninger, men nogle gange kan man have en fornemmelse af, at de styrer ens liv og derved bliver en uhåndterbar størrelse.

Til tider kan der være en aktuel og åbenbar årsag til humørsvingningerne eller tristheden, andre gange kan det være svært at finde en åbenbar årsag.

Det kan være svært for både omgivelserne og den enkelte at tackle humørsvingningerne. Man kan blive opfattet som uberegnelig og lunefuld.

Psykologen kan være med til at sætte ord på tristheden og humørsvingningerne og være den, man deler sine svære tanker med. Dette kan have en lettende virkning og give en indsigt og en bedre forståelse af egne reaktionsmønstre og forandringsmuligheder.