Det praktiske

Velkommen

Er din interesse eller nysgerrighed vakt eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig på mob. 20 21 77 51 eller skrive til mig på charlotte@norby.cc.

Som udgangspunkt aftales samtaler kun efter telefonisk aftale. Du er meget velkommen til at lægge en besked og jeg ringer tilbage hurtigst muligt.

I de fleste tilfælde kan bruge din sundhedsforsikring eller sundhedsordning hos mig. Jeg er ikke tilknyttet sygesikringen, så kan ikke tage mod en eventuel henvisning fra lægen.

For oplysninger om pris og ventetid bedes du kontakte mig.

Hvis du bliver forhindret til din aftale er det, af hensyn til min kalender, vigtigt at du melder afbud i god tid. Afmeldinger skal ske dagen før senest kl. 16.00. Afmelder du for sent eller udebliver du, opkræves det fulde beløb.

Hvor foregår det?

Samtalerne foregår (medmindre andet er aftalt), i mine lokaler beliggende centralt i Aarhus på adressen M.P. Bruunsgade 29, 2. sal, 8000 Aarhus.

Når du kommer til adressen er hoveddøren åben mellem kl. 8 - 19 så du går bare ind. Kommer du udenfor dette tidsrum ringer du på dørtelefonen, og du vil blive lukket ind.

Hvis jeg ikke er klar, er du velkommen til at tage plads i venteværelset, hvor du vil blive hentet. Der er mulighed for te/kaffe/vand.

Hvordan foregår det?

  • I første session afdækker vi de problemstillinger eller dilemmaer vil skal arbejde med. Vi sætter en ramme vores samtaler og laver en slags "samarbejdssamtale"
  • En typisk session veksler mellem samtalen, øvelser og reflektion over læringer i terapien.
  • Forløbet kan forgå som individuel terapi, som parterapi eller i gruppe

Individuelle forløb

I perioder kan livet være svært og gøre ondt. I de perioder kan det være hjælpsomt at dele tanker, følelser og frustrationer med en anden, men nogle gange kan det væres svært at tage de tunge snakke med de allernærmeste. Som professionel samtalepartner kan jeg i et samarbejde med dig hjælpe til med at skabe forandringer, der kan hjælpe dig videre i livet.

Der kan være mange og forskellige årsager til, at et menneske på et tidspunkt oplever livet svært eller føler sig fastlåst med et ønske om hjælp til en større selvindsigt og videre udvikling.

Individuelle sessioner varer 50 – 60 min pr. gang.

Par- og relationsterapi

Jeg arbejder med par og relationer ud fra den antagelse, at vi som mennesker i høj grad skabes gennem de relationer, vi indgår i. Det kan både være med vores partner, øvrige familiemedlemmer, arbejdskolleger, kammerater og mange andre.

Vores fortid spiller også en rolle i relationerne. For eksempel kan strategier vi har benyttet os af tidligere i livet for at beskytte os, hænge ved og være med til at starte en negativ følelsesmæssig proces i nutiden. Ofte vil konflikterne i et parforhold bære præg af det samme tilbagevendende tema. Gennem en bevidstgørelse af, hvad det er som skaber konflikter i forholdet, bliver en positiv udvikling og øget nærhed igen mulig.

Min træning og erfaring som relations- og parterapeut har lært mig, at min vigtigste opgave er at fungere som igangsætter eller coach for parret. Gennem en række dialoger og teknikker sætter vi gang i processer, der er med til at udvikle relationen. På den måde skaber vi en ny adfærd og nye måder for kommunikation. Dét er er med til at udvikle og styrke forholdet.

Par-sessioner varer 90-120 minutter pr. gang.

Gruppeforløb

Jeg anvender primært gruppeforløb ved undervisning i Mindfulness og MBSR. Gruppeformatet giver en helt særlig dynamik, der er helt ideelt til at dykke ned i Mindfulness, træne vores nærvær og iagttage os selv udefra.

Jeg udbyder både kortere mindfulness-forløb og forløb med det evidensbaserede program MBSR, som forløber over 8 gange, 2 ½ time om ugen og en enkelt hel dag.